Cairns

Fredag den 12. januar 2007

 

Vejret: Solskin, 32 grader, varmt, fugtigt, rigtig varmt

 

Efter at have spist morgenmad og fået kylet de sidste ting i kufferterne, fik vi det hele bumlet ned i bilen og satte kurs mod lufthavnen. Nu stod der Cairns på programmet, og vi var alle spændte på hvordan der nu var der. Vi havde hørt så meget godt om stedet, og nu måtte vi jo se, om det passede. Sidste del af flyveturen lovede i hvert fald godt; vi fløj ind over Great Barrier Reef, og det var rigtig, rigtig flot, og det gav et helt sug i maven.

 

Allerede da vi forlod gaten i lufthavnen, fik vi vores første overraskelse. Varmen. Eller måske nærmere fugtigheden. Vi har jo efterhånden vænnet os til, at her er godt varmt, men kombineret med den høje luftfugtighed, der er her i det tropiske klimabælte, er det næsten for meget.

 

Turen fra lufthavnen og til, hvor vi skal bo den kommende uge, lovede godt: Bare det, at træerne stod i ”vand til maven” gjorde, at det så helt anderledes ud – og her lugtede langt væk af krokodillesumpe og fine oplevelser, og selv om vi kun skulle køre en kort tur, kunne chaufføren da nå at fortælle os en masse historier. Om de alle passede, aner vi ikke, men de var meget underholdende. Han var kommet hertil fra Sydney på tre ugers ferie, og var aldrig kommet hjem igen, og det var nu fire år siden - så det lover jo godt!

 

I Cairns (udtales som en sydsjællænder ville udtale Kærns) skulle vi bo på et ferie-resort, og det var ren luksus: En treværelses lejlighed med to balkoner og vaskemaskine – og masser af skabsplads. Kære venner, jeg siger bare: Vi har boet i et par kufferter i lang, lang tid – og vores tøj ligner l…, så det første vi gjorde var at kaste tøjet direkte i vaskemaskinen og få sat den til at snurre. Og efterfølgende gik den så på rigtig hausfrau-manér med at få det rene tøj lagt i skabe og skuffer. Wauw, det var godt!

 

Og så stod den ellers på bad, rent tøj, en gin&tonic i baren og så lidt mad med hjem – kortspil og så i seng, for næste morgen skulle vi op før Fanden selv.

 

Lørdag den 13. januar 2007

 

Vejret: Solrigt, 34 grader, bitte små lammeskyer, meget fugtigt

 

Turen i dag gik til Green Island, en lille koralø i det indre rev. En sejltur på en times tid, hvor det gik fra en gang mudret, brunt vand i selve Cairns til det smukkeste blå, klare vand omkring øen. Som på flere af de andre ture vi har været på, vrimlede det med turister og især med japanere, men her var det helt ekstremt.

 

Da vi ankom til øen, skulle vi vælge om vi ville på tur med en båd med glasbund, så vi kunne se nogle af de mange flotte fisk, der er her, eller om vi ville snorkle. Vi valgte det sidste, og det viste sig at være et rigtig godt valg!

 

Et øjeblik efter ankomsten, havde vi fået udstyr udleveret og gik direkte ned på den fineste strand, hvor det flød med kokosnødder, som var faldet ned fra palmerne – lejede tre strandstole, og så hoppede Rikke og BS i vandet. Jeg mente lige, jeg måtte checke undersiden af palmebladene lidt, så jeg smed mig på en stol og passede på vores ting (ikke at det er nødvendigt at holde på tingene her, men det er trods alt alle vores feriebilleder de render med, hvis nogen skulle finde på at nappe vores kameraer, så… vi tager ikke chancen!).

 

Efter lang tid kom Johnny op igen, og fortalte om de mange stimer af flotte, farvede fisk han havde set, og så var det min tur til at hoppe i vandet, for at se, om han havde talt sandt! Og meget mere er der ikke at skrive om det, for det er helt ubeskriveligt så flot det er, bare at drive rundt i 3D og se på fisk og koraller. Vandet er så salt her, at man ikke skal anstrenge sig det mindste for at flyde – og man skal være særdeles varsom med ikke at få det i hverken mund eller næse, for det er afskyeligt. Men fiskene ser ud til at nyde det, og de svømmer ganske uanfægtede rundt omkring én, store som små fisk, og i alle mulige farver; det var næsten som at hoppe rundt i Mikkels akvarium!

 

Frokost, tilbage i vandet, og så var tiden på øen næsten gået, og vi skulle tilbage til fastlandet. Vi havde haft en ganske fantastisk tur, og var godt trætte og svedte ovenpå al den friske luft og varme, og også lidt forbrændte på udsatte steder: Solen er endnu stærkere her, og nogen af os havde ikke brug for solcreme (en eller anden har fortalt Johnny, at det er umandigt at bruge solcreme, så han har sovet rigtig ad helvede til – og Rikke blev rigtig teenager-fornærmet, fordi hendes mor forlangte at hun skulle tage en bluse på, da hun skulle i vandet efter frokost. Det satte hun dog pris på senere, da det så kun var hendes balder, som var blevet forbrændte!).

 

Sent på aftenen, da vi havde siddet og fyldt os med sea-food i rå mængder, proklamerede Johnny, at nu, hvor han havde snorklet rundt blandt havets smukke dyr, var det altså helt fuldstændig slut med at spise fisk – det kunne han ikke mere!! Vi andre er helt sikre på, at manden har fået solstik!


Ja, her slutter så beretningen fra vores tur. Vi har et par dage tilbage endnu, men vi har stramme planer og det er ikke helt så let at komme ”på nettet”, så det må blive, når vi kommer hjem, at I får det sidste.

 

Men for at I ikke skal være helt hægtet af, så kan vi fortælle, at vi søndag skal med en gammel jernbane til Kuranda, som er en lille by der ligger 400 m. over havet, og vi skal med svævebane ned igen til et Aboriginal-sted, der hedder Tjapukai.

 

Mandag skal vi slappe af og lave ingenting (bortset fra lidt shopping i Cairns).

 

Tirsdag og onsdag lejer vi en bil, for der er lige nogle ting, vi skal have set – og torsdag skal vi på det ydre rev, hvor vi atter skal snorkle og se lidt flere fisk og koraller.

 

Fredag kyler vi hele skidtet retur i vores kufferter, og så tager vi hjem igen – og så lander vi engang lørdag over middag.

 

Tak for alle jeres hilsner undervejs; og især tak til alle jer, som har passet vores ”ting”, mens vi har dasket rundt hernede i varmen J

 

See you soon.