Brisbane
Velkommen til vores hjemmeside

Tirsdag den 2. januar 2007

 

Vejret: 27 grader, sol / overskyet, lummert/fugtigt

 

Op før fanden fik sko på, morgenmad og afhentning på hotellet. Formiddagen skulle bruges på sightseeing i Brisbane, så vi havde en idé om, hvad det var for en by vi var kommet til – i en helt tredje stat, nemlig Queensland.

 

Selve city er ikke så stor, og virkede temmelig overkommelig, så her skulle vi nok kunne finde rundt. Flot og stiligt så der ud, med en masse kunst i gadebilledet – men det skulle vise sig, at der ikke var så meget at se på alligevel, med mindre vi ville bruge en masse tid på diverse museer – og det ville vi ikke!

 

Som alle andre store byer i Australien, har gaderne navne efter de gamle engelske konger og dronninger; vi har ikke været i en by uden en George Street eller en Elizabeth Street. Forskellen her var blot, at alle dronningegaderne ligger nord-syd, og alle kongegaderne ligger øst-vest.

 

Vores chauffør på turen, en temmelig munter fætter, fortalte at man var ved at lave en ny gade midt gennem botanisk have – og den skulle navngives Camilla Street efter Charles nye kone – og for enden af gaden ville man lave en statue af en hest…. Det er sgu da aussie-humor så det batter J.

 

Husene i området ser også noget anderledes ud, end de har gjort indtil nu – de står nemlig på pæle, og det for at få lidt cirkulation under husene og dermed holde temperaturen lidt nede. Ligeledes stopper væggene 2-3 cm fra taget, så der ikke er lukket helt til og der er kæmpe verandaer rundt om selve husene, som i varme perioder også bruges til overnatning. Temperaturerne her er i vinterperioden 20 grader og i sommerperioden lidt over de 30 – klimaet er subtropisk, og her er rimelig fugtigt.

 

På turen kom vi også forbi Breakfask Creek Hotel, som har en lidt sjov historie fra deres bar: For år tilbage, da man gik over til at levere fadøl på stålfade i stedet for træfade, blev her ballade uden lige. På skibsværftet, som ligger umiddelbart ved siden af hotellet, plejede arbejderne at drikke deres fyraftens-XXXX her (XXXX er en god australsk øl, som er brygget i Quensland). Arbejderne brød sig imidlertid ikke om den smag, stålfadene afgav og sagde til bar-ejeren, at de ville have træfadene tilbage. Bar-ejeren lovede at tage en snak med bryggeriet, men måtte vende tilbage til arbejderne med den sørgelige besked, at alle andre beværtninger i landet fik leveret på stålfade, og at det ikke blev anderledes.

Se, nu er det sådan, at australske arbejderes forhold til øl ikke er til at spøge med, og eftersom de ikke kunne komme videre med forhandlingerne, indledte de en temmelig omfattende strejke – og enden på det hele blev, at man selv den dag i dag kan få XXXX serveret fra træfade på Breakfast Creek Hotel – og det besluttede vi os strax til, at måtte prøve i løbet af de dage vi skulle være i Brisbane.

 

Da vores sightseeingtur var færdig, daskede vi lidt rundt på South Bank Parklands – et stort forlystelsesområde med miniatureregnskov, kanaler, caféer og et udendørs svømmebassin med både hvidt sand og palmer – og efter at vi havde fået lidt at spise her, gik vi en tur længere op i byen for at se, om vi kunne finde lidt ting, som vi kunne købe (og ja, det kunne vi så godt).

 

Om aftenen ville vi prøve hotellets restaurant, som så rigtig fin ud – og det var den da også. Vi startede med at bestille en Dry Martini hos den unge pige, som tog i mod vores bestilling – og hun anede ikke, hvad det var. Det synes vi var lidt sjovt! Hun fik assistance af en kollega, som havde set James Bond, og så var den hjemme – næsten, for de havde ingen grønne oliven! Tjae, man skulle tro, vi var kommet på landet!

 

Nå, men vi fik vores mad, den var bare super og vi spiste, til vi var ved at revne – og vores ”nye” tjener (kollegaen havde taget over) var meget snaksaglig; han fortalte at han i tidernes morgen havde været i Danmark og set både Den lille Havfrue og Christiania – og det havde været mægtigt.

Shopping; gaver til Mikkel og Camilla, sko til Rikke

 


Onsdag den 3. januar  2007

 

Vejret: 23 grader, regn – silende regn

 

Endnu tidligere op, morgenmad og afhentning på hotellet. Denne dag er der heldagstur på programmet; og vi lægger ud med at køre til et bjerg, Mt. Tambourine, der ligger en times kørsel fra Brisbane. Turen tog lidt længere tid end normalt, eftersom der var lange køer efter to ulykker på motorvejen.

 

Vejret denne dag stod på regn, og rigtig regn. Queensland er ramt af tørke, og det er flere år siden at de har fået rigtig meget vand, så de var glade. (Deres vandreservoir er nede på 23%, og der er restriktioner på al brug af vand – og de skulle være strammet op her fra starten af det nye år!). Når vi har set hvor tørt alting er, og hvordan det går ud over dyrene, så synes vi selvfølgelig at det er fint med noget regn – men det er jo ikke lige, hvad vi er rejst 16.000 km for at få!

 

Turen til Mt. Tambourine var noget af et flop: Alt det kønne vi skulle se på vejen, kunne vi ikke se på grund af vejret. Byen, vi skulle holde ind i, kunne vi ikke komme ud i, på grund af regn. Og det sted, hvor vi skulle have te og scones (det er et formiddagshit blandt aussier) var bare for meget – og kaffen var det værste, vi nogensinde har smagt! Eneste opmuntring her var, at der lige overfor lå en butik udelukkende med kuk-ure! Humøret var ved at nærme sig nulpunktet.

 

Næste stop på turen var O’Reilly’s – et feriecenter i en nationalpark, som ligger ganske så smukt (det er jeg sikke på, vi ville have kunnet se, hvis ikke det var for vejret). Her var der mulighed for at gå på en hængebro i trætophøjde gennem et stykke af regnskoven – hvilket var en blandet fornøjelse: Rikke og Johnny synes det var fedt, og jeg synes det var faretruende højt oppe – og at det ikke er spor morsomt, når en hængebro gynger!

 

Efter at have gået rundt i en lummervåd regnskov med regnjakker på i en times tid, trængte vi til noget at spise og drikke, og det fik vi så. Ikke nogen kulinarisk oplevelse, men betjeningen fejlede ikke noget – og slet ikke, da Rikke opdagede at der sad en igle på hendes ene sko. Hun kunne ikke få den af – Johnny kunne heller ikke, så tjeneren tog skoen med ud i køkkenet og fortalte, da han kom tilbage med den, at iglen var vokset fra 1cm til 12 cm, da de havde trukket den ud!! Rikke var bare glad for, at den ikke havde nået at grave sig længere ind i skoen – og vi andre fik travlt med at undersøge, om vi også havde fået kryb med fra regnskoven! Yrdkkkkk!

 

Regnen silede stadig ned, vores chauffør blev mere og mere knotten og vi skulle ned fra bjerget igen – og det foregik i en fart, så selv Johnny synes det var spændende! Med i turen var også en vinsmagning, og det foregik hurtigere end man kunne nå at stave til Ib – men det kunne faktisk også være det samme: Vinen var ikke i top, og vi er bedre vant!

 

Torsdag den 4. januar 2007

 

Vejret: 26 grader, overskyet, enkelt byge – klarer op hen under eftermiddagen

 

Efter nogle dage, hvor vi har været tidligt oppe – ja, tidligere end vi er til hverdag, hvor vi skal på arbejde – så lod vi ur være ur, og sov til vi vågnede. Dette betød, at vi måtte springe morgenmaden på hotellet over, så den nappede vi på en café på Parklands, hvorefter vi tog en sejltur på kanalen i det gode vejr.

 

Vi havde ikke de store planer for dagen; shopping i almindelig forstand gad vi ikke – og vi kunne ikke rigtig komme på noget vi gad at se i byen – så vi tog toget til forstaden Tennyson for at checke en Ducati-bix. Det var dog ikke turen værd; eneste gode var, at vi var sluppet for en enorm byge, som lige havde ramt Brisbane i den tid, vi havde været væk!

 

Frokost på en dejlig græsk restaurant, vi fik alligevel kigget lidt forretninger, var omkring en bottleshop, så vi kunne få lidt vin med hjem og fik købt et par postkort til vores mostre. Resten af dagen gik med at få arrangeret lidt flere ture, ændre billeje m.v., og i øvrigt sørge for at samle appetit til om aftenen, hvor vi skulle spise på Breakfask Creek Hotel.

 

Vi havde bestilt bord til kl. 20:30 og der var stuvende fuldt da vi kom – og vi fik nogle bøffer, så man kunne høre englene synge! Kokken her havde ikke problemer med at stege en bøf, som man gerne ville have den. Og vi fik smagt en XXXX fra fad; speciel – men vi synes nu ikke, det var noget at gå i strejke for!


Fredag den 5. januar 2007

 

Vejret: 27 grader, øs pis regnvejr,

 

Tidligt op og af sted på tur: Australian Zoo var destinationen for i dag (det er her, Steve Irving huserede før sin død – ham krokodillemanden, I ved!).

 

Den zoologiske have er ret stor, men med et snit på 7.000 besøgende om dagen, var der alligevel pænt fyldt op – der var rigtig mange mennesker allerede da vi kom, og der kom ikke mindre i løbet af dagen.

 

Kort tid efter vi var ankommet, startede det første arrangement på ”Crocoseum” og det måtte vi selvfølgelig se – og ind kom Bindy and the Crockmen (Steve Irvings 6 årige datter med fire dansedrenge) og lavede et usmageligt synge-og-danse-show. Folk var ellevilde, og vi var nærmest ved at kaste op: Tøsen kunne ikke synge, og havde heller ikke rytme i kroppen og det var helt grotesk. ”Hendes far er lige død, men hun danser tappert videre” – et show, de har startet op efter hans død!

 

Umiddelbart herefter var der show med slanger, fugle og krokodiller, som vi kender det fra tv. Faktisk var det ikke noget at skrive hjem om, men nu har vi set det – og det var så det!

 

Resten af zoo var såmænd udmærket; bortset fra tigre og elefanter, var her udelukkende australske dyr, og vi brugte især tid på dingoer og wombats, som vi ikke havde set tidligere på vores ture.

 

Da vi, efter en del panik på busholdepladsen, kom hjem til hotellet igen, var det skønt at sidde lidt med stængerne oppe – og det eneste vi havde at spekulere på var, hvor vi skulle spise om aftenen. Igen daskede vi mod West End, hvor vi for en sikkerheds skyld visiterede en Bottleshop, inden vi gik videre mod den mexicanske restaurant, vi havde udtænkt os. Desværre var alt besat, så vi gik videre til en græsk, som vi havde haft kig på tidligere. Og det fortrød vi ikke!

 

Vi valgte ”lidt forskelligt” og spiste, så vi var ved at revne: Feta, oliven, blæksprutter, hvidløgsbrød godt med krydderier, grillspyd, grillet halumi (ost), dolmares (ris i vinblade), fladbrød og dip i lange baner – og dertil en super-god rødvin, som vi lige havde i posen J. Det var gude-skønt, og vi skænkede ikke en tanke, at vi skulle være sammen med andre mennesker dagen efter – vi fyldte os bare med hvidløg! Hmmmm, måske derfor grækere ikke er i høj kurs hernede!?!

 

Lørdag den 6. januar 2007

 

Vejret: 26 grader, sol med enkelte småskyer

 

Endnu tidligere op, køretur på 3½ time inden vi nåede til færgen, så vi kunne komme videre til Fraser Island, verdens største sand-ø.

 

Lige inden vi nåede færgen, skulle vi fra bussen og over i en anden, der trak på alle fire hjul. Vi kørte det sidste kvarter, direkte ned på stranden og op på færgen, som havde slået klappen ned i strandkanten og bare ventede på, at vi kørte ombord! Der er kun 10 minutters sejlads fra Rainbow Beach til Fraser Island, men sikke en gyngetur vi kunne nå at få!

 

Da vi ankom til øen, gik det over stok og sten hen ad stranden, som er øens hovedvej. Der er ikke asfalterede veje på øen, hvis ”bund” udelukkende består af sand, så det var temmelig ”rystende” tur vi fik – og vores chauffør kørte raskt til, så det var temmelig morsomt og godt vi havde seler på.

 

Efter en gang frokost-buffet på øens feriecenter, som bestemt ikke var nogen kulinarisk oplevelse, kørte og gik vi gennem øens noget anderledes vegetation; både træer og planter var temmelig anderledes her, end de andre steder vi havde været – og dyrelivet var heller ikke som på selve fastlandet; kun de dyr, som selv havde været i stand til at komme over vandet, levede der – og deriblandt dingoen, Australiens vilde hund, som åbenbart måtte have været der i et større antal, for der blev advaret om dem alle vegne.

 

På vores tur ind gennem regnskoven, opdagede Rikke en fisk, som guiden ikke havde fortalt om: Det var på et sted, som tidligere havde været et helligt sted for den kvindelige del af øens aboriginals, hvor de gik hen, når de skulle føde. Vandet havde en ph-værdi tæt på vores, og der var derfor ikke rigtig dyr i åen, som kunne gøre nogen skade på kvinderne. Efterfølgende talte Johnny med guiden om fisken, og han fortalte så, at ifølge bøgerne, kunne de ikke leve der, og at det var derfor han ikke havde fortalt om dem, men at han – og tre andre – tidligere havde set denne fisk – og Rikke var altså nummer fire!! Well spottet – hun bliver sgu nok en ny Lieberkind J (faktisk er hun super skrap til at spotte dyr i naturen, så gad vide om man kan leve af det, hvis alt andet glipper?!?).

 

Dingoer så vi desværre ikke, men store hvidbrystede havørne var der masser af, pelikaner og andre pudsige fugle – og vi havde en pragtfuld dag, hvor der også lige var tid til at bade en times tid i den smukkeste sø, hvor sandet var så fint, at det efter sigende skulle være godt at rense sine juveler i – men eftersom vi ikke slæber rundt på den slags i ferien, fik vi ikke dét afprøvet.

 

Tilbage på fastlandet efter en ti-minutters sejltur, blev vi atter mast sammen vi vores ”gamle” bus og tog den lange tur retur til Brisbane – desværre med et stop på tre kvarter på Matilda Roadhouse, så de, der havde lyst, kunne få en gang friturestegt slam inden vi kom hjem. Det var frygtelig spil af tid, og da vi endelig nåede hotellet, var klokken 22 og alt var ved at lukke. Nåede lige at fixe en kebab, som vi tog med op på værelset og skyllede ned med en øl, så vi ikke skulle sultne i seng.

 

Og i seng, det skulle vi; vi var godt trætte efter en hel dag i sol og havluft og skulle tidligt op næste morgen, så vi kunne få pakket kufferterne og komme videre på ”Kør Selv 2”.