Moreton Island
Moreton Island

Lørdag den 30. december 2006

 

Vejret: Solrigt, 28 grader, let brise

 

Vi var oppe før Fanden fik sko på, så vi kunne nå flyveren til Brisbane kl. 08:05. Her blev vi hentet i lufthavnen og kørt videre til havn, hvorfra vi skulle sejle til Moreton Island.

 

På øen, der ligger godt en times sejlads fra Brisbane, har der tidligere ligget en hvalfanger-station, hvor man har slagtet og forarbejdet de hvaler, man har fanget på havet. Af gode grunde er der herfra strømmet ufattelige mængder af blod ud i det omgivende farvand – og det har derfor tidligere vrimlet med hajer, bl.a. de ”store hvide” og det har ikke lige været svømning, som har været den mest dyrkede motionsform her.

 

Nu ligger i stedet Tangalooma Dolphin Resort, og det var her vi skulle opholde os nytåret over: Et lidt forsømt sted, men med de smukkeste omgivelser – og en finurlig blanding af ”pas på miljøet” og masseturisme og junk-food, og hvor personalets uniformsskjorter strålede om kap med naturens papegøjer J

 

Da vi havde fået vores værelse og var faldet lidt (meget) i svime over udsigten, gik vi på opdagelse i området – både for at få lidt at spise og for at se, hvordan vi skulle forholde os i forhold til de aktiviteter, der var i de kommende dage: Der var nok at vælge mellem, kunsten var mere at få pillet de mere spændende ting ud og også at sørge for, at vi kunne få slappet lidt af efter vores hektiske dage siden ankomsten til Australien.

 

Rikke var kommet på listen til aftenens fodring af de ”omkringboende” delfiner. På øen kommer en lille fast flok af delfiner (6-8 stykker) ind hver aften ved skumringstid og får, hvad der svarer til 5-10% af deres daglige forbrug af fisk. Dette gøres dels for at lære øens gæster om dyrene og dels for at følge flokkens ve og vel mere videnskabeligt. Og eftersom fodringen indebar, at man skulle gå i vand til hofterne, blev det altså Rikke som fik opgaven – og vi andre stod på broen for at fotografere slagets gang.

 

Allerede en halv time før ”forventet ankomst” kunne vi både se og høre, at delfinerne var begyndt at komme. Vi stod hvor der har været en meters dybde, og der var en livlig aktivitet af legesyge delfiner, som bare ventede på at skulle fodres – og der var mikrofoner i vandet, og vi kunne høre i højttalere, at de snakkede en del. Det var ret så fantastisk.

 

Præcis kl. 19:00 da det var blevet mørkt, kom personalet ned med mad og desinficerende væske: Væsken skulle man dyppe hænderne i, så ikke at man overførte evt. bakterier til delfinerne. Og så kom man ned – to og to – for at skulle give delfinerne deres fisk.

Lidt heldigt var det, at Rikke ikke havde nogen at følges med, for ham fyren som skulle se til at der ikke skete noget med nogen, brugte mere end dobbelt så lang tid på Rikke, end han havde gjort på nogen andre – og hun fik fodret de to delfiner mere, end de andre havde fået lov til.

Af hensyn til delfinernes tynde hud, må man ikke klappe dem, så det har været lidt svært at få en beskrivelse af, hvordan det føltes.

 

Da Rikke var blevet tørret og havde fået lidt tøj på, gik vi på steakhouse. Vi havde glædet os til at få en ordentlig bøf ovenpå al den seafood, og da vi havde læst lutter rosende ord om stedet her, var forventningerne i top. Og det kunne så ikke helt hamle op til, hvad vi havde regnet med: I hvert fald forstod de ikke hvordan man skulle stege en bøf, så den var et sted mellem ”medium” og ”rare” – for Johnnys bøf var fuldstændig gennemstegt. Helt død – og det var en ”ommer” – til stor fortrydelse for personalet, som ikke kunne se, at den grå klump kød der lå på tallerknen, ikke var til at spise!

 


Søndag den 31. december 2006

 

Vejret: Solrigt, 28 grader, let brise

 

Vågnede op til årets sidste dag og havde den skønneste udsigt, man kunne tænke sig (Nå, ja – Johnny ligger jo i sengen hver morgen; jeg mener, når vi kiggede ud over balkonen J). Allerede ved solens allerførste stråler, blev vi vækket af de allestedsværende kookaburras (latterfugle) – og de havde bestemt også fået noget at grine af her på øen; de lavede i hvert fald en forfærdelig larm, men efter en lille lur til på siden, fik sollyset overtaget, og vi måtte op og kigge ud. Fantastisk og lige før, man glemmer at trække vejret.

 

Efter morgenmaden blev det tid til at daske lidt rundt på området, inden vi skulle med en båd ud for at kigge efter ”sødyr”. Vi var lidt spændte på, hvad det var for et arrangement, men det viste sig at være ganske glimrende; der var ikke flere deltagere, end at vi kunne ”være der”, båden var en specialbygget tur-katamaran, så der var rig mulighed for at vi alle kunne kigge og fotografere, når det skulle være – og også til, at vi kunne sidde fornuftigt i læ for sol og vind, når der bare skulle sejles.

 

Vi havde ikke sejlet ret længe, før end der var gevinst: En flok på 19-20 delfiner plaskede rundt, og især to små kalve vakte opsigt med deres leg. De var vel en halv meter lange, og så fine og søde, at man ikke kunne lade være med at få kriller i maven. En endnu mindre kalv svømmede rundt midt mellem alle de store, godt ”pakket ind” så de kunne beskytte den! Ganske imponerende syn.

 

Allerede på vej til øen, havde vi læst om at man skulle passe på Stingrays (rokker), som var overalt på stranden og som ville stikke fælt, hvis man trådte på dem! Vi var lidt skeptiske, og spurgte ind til, hvor alvorligt man skulle tage den besked. Og man skulle altså tage det alvorligt; rundt om hele øen var de der, men hvis man bare tog sine forholdsregler, kunne man sagtens undgå at blive stukker: Sørg for at tage korte skridt samtidig med at du plasker godt med fødderne, så skikker de af, inden du når at træde på dem og der er ingen problemer.

 

Vi havde allerede set et par små af slagsen aftenen forinden, da vi stod og ventede på at delfinerne skulle fodres, men jeg må sige at det alligevel gav et sug i maven, da en rokke på størrelse med en mellemstor dansk hinkerude, flaksede forbi under vandet. Føj, hvor den var stor – og bestemt ikke én, man fik lyst til at træde på!

 

På turen så vi også havskildpadder, søkøer, søstjerne i bunkevis og fisk i al almindelighed. Johnny forhørte sig hos skipperen om chancen for at se hajer var, men de var nok ikke så store – i de fire måneder han havde sejlet i området, havde han se den store hvide to gange, men… det var jo bare om at holde øjnene åbne og se, hvad der dukkede op! Desværre fik vi ingen hajer at se, men vi fik se så mange andre dyr på den næsten fire timer lange tur, at vi var ved at være mætte af at opleve flere vilde dyr! Og vi var også sultne…

 

Og så begik vi nok en fejl: På grund af vores store sult, gik vi forbi ”grillen” og bestilte en pizza (for meat-lovers – høh- den var bestemt for kødelskere; aldrig har jeg set så meget på en pizza) og lidt grovfritter ved siden af!! Og nu er det jo sådan, at vi stadig tænker i danske portioner, når vi lige bestiller, og det var ved at tage livet af os: Én pizza og en gang fritter til tre personer, og vi kunne ikke engang spise op og det er jo rystende, når man tænker på vores gode appetit og på, at vi var ret sultne efter vores dag på vandet!

 

Vi gik op på vores værelse, læste lidt, drak en tår vin, læste lidt mere, Rikke så lidt fjernsyn – og vi fik sendt en stak sms’er hjem, så vi kunne ønske godt nytår! Faktisk forsøgte vi også at ringe, men mobildækningen på øen var helt umulig, så bortset fra et halvt opkald til moster i Jylland, blev det ikke til noget ringeri, så vores ønsker om godt nytår måtte videregives på sms! Vi fik spillet lidt kort og havde i det hele taget en ret så hyggelig aften, og ingen af os gad at gå så meget som et skridt mere den dag! Og så fik vi vasket lidt tøj; på gangen tæt på vores værelse, var et par vaskemaskiner, som vi lagde beslag på – og kunne nu nyde den luksus igen, bare at tage nogle rene klude fra kufferten.

 

Fyrværkeriet så vi dels i tv (måtte jo se det fra Harbour Bridge i Sydney, som vi havde gået lige forbi) og dels kunne vi se, at de gav den gas i Brisbane. På øen var der ikke andet, end de nødraketter, de mange lystsejlere fyrede af! (I Australien er det ikke alle mand, som suser rundt og kaster med fyrværkeri – det er simpelthen ikke tilladt på grund af den store brandfare. I stedet sørger ”byen” for, at der bliver noget at kigge på – og det er gerne top-professionelt, så man føler sig ikke spor snydt!).

 

Jeg gik i coma inden klokken var kvart over tolv, så hvad de andre har lavet af festligheder, gik min næse forbi!

 

Mandag den 1. januar 2007

 

Vejret: Strålende sol, 28 grader, luftigt

 

Tidligt op, morgenmad og så pakke i en fart: Vi skal først forlade øen kl. 16, men vi skal være ude af værelset kl. 10:00 – så det gjaldt om, at få pakket de rigtige ting sammen i de rigtige kufferter/tasker, så vi havde hvad vi skulle bruge i løbet af dagen.

 

Johnny og jeg havde valgt at gå en tur med øens frivillige personale rundt, for at kigge på spiselige, vilde planter. Moreton Island var oprindelig befolket med aboriginals, men da den ”hvide mand” skulle bruge øen, blev alle som én brutalt nedslagtet. Heldigvis er der stadig nogen tilbage andre steder på kontinentet, som har kunnet viderefortælle historier om levevis, så vi andre kan blive lidt klogere. Vi havde en god tur på en times tid, og selv om jeg ikke vil påstå, at vi vil kunne kende træer og buske fra hinanden igen, var det alligevel en spændende tur…. Nåh, jo, hvis jeg støder på et avocado-træ, kan jeg da kende det igen – og vil ikke betænke mig et øjeblik på at nappe én.

 

Rikke, ja, hun gad ikke rende rundt og kigge på planter, så hun smed sig med en bog under en palme og det var jo heller ikke så tosset at bruge en formiddag på det – og da vi var færdige med vores tur, smed vi os ved siden af og slappede af…. Vi skal jo også huske, at vi har ferie J.

 

Efter lidt sen frokost, blev det omsider tid til at vende snuden mod fastlandet igen, og efter en times sejlads nåede vi havnen, og tilbage var kun en køretur på tre kvarters tid, inden vi kunne checke ind på vores hotel i Brisbane.

 

Bor fint; separat soveværelse, stor stue og fin udsigt over lidt af Southbank Parklands – og vi glæder os allerede til at kigge nærmere på det hele, når det bliver dag igen! Klokken er nu blevet mange, så den står på roomservice, et godt bad og så i seng. Skal tidligt op i morgen for at kigge nærmere på Brisbane.