Et par ord fra starten af ferien.....

Pyha, så blev der lige lidt tid til at skrive et par linier til alle jer, som går rundt derhjemme og sikkert er ved at få julestress.

 

Turen herned forløb planmæssigt; men sikken tid det tog! Første stop var London, hvor vi måtte gennem adskillige sikkerhedschecks, inden vi kunne komme videre – noget hysterisk, eftersom vi jo lige var blevet checket i DK – så vores 3 timers ventetid gik faktisk med at stå i kø!!

 

Efter 12 timers flyvning, landede vi i Hong Kong, hvor vi havde én time – og den gik sådan set på samme måde – så heller ingen fadøl her!

 

Ti timer senere landede vi så i Melbourne omkring 23:00 lokal tid, og selv om vi havde taget os en god lur i flyveren (på trods af, alle advarsler) var vi temmelig trætte – så snart vi var ankommet til hotellet, hoppede vi i køjen, så vi kunne være friske til næste dag!

 

Lørdag 16. december 2006

 

Vejret: Småkøligt (21grader) overskyet og småblæsende

 

Brugte dagen på at daske rundt i byen for at se, hvad der var at se. I Melbourne er både bus og sporvogn, som kører rundt i centrum til fri afbenyttelse for turister og andet godtfolk! Rigtig god idé, så kan man nemlig få et ”hurtigt overblik” over byen og finde ud af, hvad man skal koncentrere sig om efterfølgende.

 

Sjovest var nu nok turen til Victoria Street Market, et kød-, fiske- og frugtmarked, som slår alt! Priser på kød og frugt er nogenlunde som i DK, men – kære venner, et dusin østers for 45,- dkr. og fisk i al almindelighed koster heller ingenting: Det kan godt være, at Johnny har sagt at han ikke vil spise fisk, nu hvor han er fyldt 50 – men det kommer han til J

 

Efter en dejlig frokost på en af byens mange pladser, returnerede vi til hotellet for lige at ligge ½ times tid: Vi var rigtig trætte, og havde slet ikke fået sovet nok, selv om vi havde sovet fint hele natten! Hmmmm, den halve time blev ved et uheld til seks timer: Vågnede lidt over ni om aftenen og havde hverken fået aftensmad eller set nogle af de ting, vi havde aftalt! Valgte at stå op, hoppe i tøjet og daskede rundt en times tid eller to, inden vi gik ind og nappede en burger og en cola på Hungry Jacks.

 

Klokken har vel været omkring midnat, og byen summede af liv og unge mennesker – totalt partystemning over det hele; ikke overvældende berusede men bare glade og temmelig letpåklædte. Det synes som om, at julen her ikke er en kristen højtid, men et super party hvor man skal sørge for at feste igennem med barbeques og gang i den!! Pudsigt, men ikke så tosset endda!

Stadig ingen fadøl (der, hvor vi fik frokost, havde de kun flaske-øl – og Johnny er ved at blive desperat).

 

Søndag 17. december 2006

 

Vejret: Lunt (25 grader), lette skyer og en mild brise

 

Blev hentet ved hotellet af Janine og Emily, så vi kunne komme ud og kigge på vilde dyr! En ganske fantastisk dag, hvor vi udover de to ”rangers” og os, bare var Lászlo – en finurlig professor i bobler og aluminium fra Canada.

 

Vi kørte mod bjerget You Yang, hvorfra området omkring Melbourne i tidernes morgen var blevet kortlagt at en vis Mr. Flinders. På vejen kørte vi gennem et ”fristed” for truede og syge fugle, hvor der er kænguruer i store mængder – og hvor det er muligt at komme nogenlunde tæt på, inden de hopper videre.

 

Vi har vel haft et par stykker inde på en afstand af 3-5 meter, og i det hele taget set rigtig mange i området, hvor de ”fik lov” til at nappe af græsset – også det, som egentlig var beregnet til køer og andre ”maddyr”.

 

Desværre oplevede vi også, at moder natur viste sin barske side, da vi kom forbi en lille unge, som netop (blød endnu) var død af sult. Her har ikke været regn i lange tider, og alting er så tørt, at det begynder at gå ud over dyrene (og store brande, som I sikkert også har set/læst om – det er temmelig voldsomt, men har endnu ikke berørt os).

 

Vi fik også set en del fugle, og Rikke lærte et trick, som kunne lokke Emuer til – og det virker: De er ret så nysgerrige, og hvem ved, måske det også virker på andre dyr!

 

Efter en gang frokost i det grønne – og en god kop te (ingen fadøl) – kørte vi videre til Mt. You Yang for at lede efter koalaer, hvilket er nemt nok: Bare find et træ og se, om der er et ”bump” højt oppe i samme farve som træet – så er det sikkert en koala, og hvis ikke, så er det noget andet!

 

Koalaer er nogle pudsige dyr; de er bedøvende ligeglade om man nærmer sig deres træer, for de ved åbenbart, at de er i sikkerhed – og man skal da også være lidt heldig, hvis man skal se dem bevæge sig, for de sover 20 timer i døgnet. Men søde, det er de altså – selv om man ikke skal forsøge at klappe dem, for så får man flået hænderne i laser; de har nogle temmelig skarpe kløer! (Til gengæld lugter det mere af halstabletter end af noget andet, når de ”fiser”, for de spiser ikke andet end eucalyptusblade).

 

I løbet af et par timer eller tre, havde vi lokaliseret fem bamser, hvoraf Rikke navngav én af dem Xenia (det var en lille pige-bamse, som Janine og Emily ikke havde set før; de har navngivet flere af dem, som de kan kende igen på deres næser).

 

Til slut på dagen, lagde vi turen forbi en kæmpe sten, som i alle tider er blevet brugt af aboriginals til festlige lejligheder – og som den dag i dag bliver brugt hertil, og dette også af den nyere australske befolkning.

 

Hjemme igen i Melbourne, godt mættede af oplevelser, gik turen ud i byen for at finde et passende spisested: Vi var blevet anbefalet The Hairy Canary – og hvem kunne ikke tænke sig at spise på en restaurant, som kaldes Den behårede Kanariefugl? Vi kunne i hvert fald ikke stå for navnet – men desværre viste det sig, at det var det bedste ved dét sted, for maden var elendig – eller for moderne for os, tro det eller ej! Og de havde heller ikke fadøl…. Det er ved at blive kritisk!

 

Mandag den 18. december 2006

 

Vejret: Mildt (23 grader), let skyet/overskyet, blæsende

 

Formiddagen gik med at få købt div. fornødenheder som fx mere solcreme med høj faktor (Rikke er blevet rimelig hårdt ramt på skuldrene), et par hatte osv. Og så lige et listigt sted, så vi kunne få en hurtig frokost, inden vi skulle på tur! Og vi har valgt et sted med mange specielle fadøl!

 

Turen i dag gik til Philip Island, øen der er kendt for motorcykelløb, men altså åbenbart også for de små pingviner, som kommer ind hver nat for at sove, parre sig samt lægge og ligge på æg! Turen i dag bliver ikke helt så ”tæt”, eftersom vi er sammen med et par busser fulde af andre turister, som vil ud og kigge på dyr, men vi tager det som en oplevelse og håber, at det bliver pengene værd alligevel.

 

Første stop på turen springer vi over: Total kikset forsøg på at vise kænguruer frem – kænguruer, som hverken kan hoppe den ene eller den anden vej, men som folk kan klappe, give foder (korn, som de ikke ville drømme om at spise i naturen) og som ikke har en chance for at slippe væk! Uf, ikke lige, hvad vi synes om. Til gengæld er der en souvenir-biks, som har ægte ting (der var nu ikke noget, som vi ikke havde set før i den korte tid, vi havde været Down Under!)

 

Næste stop var et ”hjem” for koalaer, som ikke var i stand til at klare sig selv i det fri, og det var mere sobert, hvis man skal tænke på dyrene, og det skal man jo! En skøn blanding af information og dyr, og på dyrenes præmisser (dog kunne de ikke helt overholde de territorier, de ville have gjort, hvis de var i det fri, men… ok forhold).

 

Turen gik herefter til øens nordlige ende, hvor vi havde 1½ time til at få noget at spise og kigge os lidt omkring, inden vi skulle videre! Vi valgte heldigvis en kinesisk restaurant, hvor der blev serveret den skønneste mad, vi kunne tænke os! Sjovt nok, var det ikke et øje da vi kom, men inden der var gået ½ time, var der fyldt helt op i bixen – alle 19 borde var besatte og alle havde skæve øjne. Betjeningen var i top, og jeg fik smagt ”mine” honey prawns, som jeg har drømt om, siden jeg var i Australien sidst for 20 år siden… Uhm, store rejer i honning-sovs, det kan varmt anbefales!

 

En times tid før tusmørket satte ind, kørte bussen os videre til stranden, hvor pingvinerne ville komme ind, når det blev mørkt – hvis altså ikke der kom sæler, hajer eller andre skumle dyr, som ville æde de små muntre fætre, inden de nåede ind på land. Spændende.

 

Vi havde heldigvis ofret lidt ekstra på vores billetter, så vi sad eksklusivt (men koldt og blæsende) tæt på og kort efter, at mørket satte ind, kunne vi se små mørke pletter samle sig på stranden, og så kom pingvinerne ellers vraltende op mod os. Arten, som kommer ind her, er ganske små, blot omkring 25-30 cm høje, og med en vægt på ca. 1 kg fylder de ikke meget – og er en rigtig lækkerbisken for ræve, katte og de store havmåger, så de lever også livet farligt, når de er kommet på land!

 

Desværre var fotografering strengt forbudt, eftersom det ville genere pingvinernes nattesyn, men det har nu ikke gjort oplevelsen mindre; dyrene var mindre end en meter fra os, da de vraltede op ad pingvinmotorvejen for at komme ud til deres huler i klitterne!

 

Turen hjem nåede vi ikke at opleve; vi sov inden vi nåede ud fra parkeringspladsen (næsten; Rikke og jeg nåede lige at fatte, at vi ikke kunne komme ud derfra, uden at køre pingviner over, så… det måtte vi lige vente på!) Retur Melbourne 00:30 – go’nat!

 

Tirsdag den 19. december 2006

 

Vejret: Solrigt (24 grader), lettere skyet, lidt blæsende.

 

Sidste dag i Melbourne; sporvognen rundt, windows-shopping, en tur over på den anden side af floden – retur til ”vores egen side” – lækker frokost med en god kold fadøl; narrhhhh to!

Tilbage til hotellet, pakke lidt sammen – en god spadseretur inden vi skulle spise igen.

 

Denne gang faldt valget på en super vietnamesisk restaurant, hvor vi fik lidt forskelligt (og meget) krydret mad, mens bedstemor sad og rullede forårsruller til næste dag! Specielt, hyggeligt og anderledes. Godt valg.

 

Godt, at vi havde en god halv times gå-tur inden vi var hjemme på hotellet igen, for vi havde godt af at få rystet al den gode mad lidt på plads.

 

Onsdag den 20. december 2006

 

Vejret: Køligt (21 grader), overskyet, meget lummert

 

Vågnede lidt over 5 om morgenen ved, at der lugtede fælt af brand – og efter at have checket, kunne vi lægge os til at sove igen: Det var såmænd bare en ”bush-fire” langt væk, hvor røgen blæste ind over byen og ind i ventilationen. Ingen fare på færde for os, så vi tog en time mere under dynerne!

 

Morgenmad i en fart og så af sted til lufthavnen for at nappe flyveren mod Sydney, hvor vi skal være det næste stykke tid.

 

Mere herom senere J